Udprint skolekalender i A3

Jeg har udarbejdet en PowerPoint-fil, som automatisk opretter en skolekalender med datoer, uger og måneder ud fra kommende skoleår. Dens udseende minder om skolernes-ferie.dk.

Filen rummer en makro, som når den aktiveres (Tryk Alt+F8) finder ud af hvilket skoleår vi er på vej ind i, og opretter derefter en skolekalender. Det er muligt løbende at redigere i den som man ønsker og fjerne makroen efter, man har oprettet kalenderen. Man kan også vælge at lade makroen blive og dermed oprette en ny skolekalender, når vi når ind i næste skoleår.

Jeg bruger den selv i forbindelse med egen klasse, hvor jeg løbende skriver ind det som sker i klassen i løbet af året, som ture, forældremøder, skolehjemsamtaler, omlagte uger og andet. Den bliver opdateret, printet på ny og sat op i klassen, når der sker større ændringer.

Når man printer, så husk at det er i A3-format, og det er en god ide, at eksportere til en pdf-fil før udprint.

Hvis det driller, så gør som følgende:

  • Udpak zip-filen
  • Omvendt klik på dokumentet og tryk “Egenskaber”
  • Tjek af “Fjern blokering”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *